At sætte retning og frigøre potentiale
Der er højt til loftet i livet, og det er der også hos mig.
Ingen drøm, ambition eller målsætning er for stor eller for lille, når blot den kommer fra hjertet.
For nogle kan drømmen være at få et bedre forhold til et familiemedlem, for andre kan drømmen være at komme til tops i erhvervslivet eller starte sin egen virksomhed. For de fleste, jeg taler med, er drømmen at mærke livsglæde, finde balance og holde fokus på det, der rent faktisk er vigtigt.
I perioder kan det allerinderste i os ”råbe” en sandhed til os, som er ubekvem, eller som vi ikke føler, vi kan tage højde for i vores nuværende livssituation. I disse tilfælde arbejder vi med fokus på, at turde lytte nænsomt til den indre stemme og finde ud af, hvad den vil dig, så også din drøm kan sættes fri.
Frihed er et centralt princip i mit arbejde.
Ikke som en idé – men som noget, der skal kunne mærkes i dine valg, din adfærd og din måde at være i verden på.
Når du står klart i dine egne værdier og beslutninger, opstår der en naturlig form for tyngde og retning.
Det er herfra, reelle forandringer sker.
Beslutning skaber bevægelse
De fleste bruger mere energi på at overveje en beslutning end på at føre den ud i livet.
Tvivl fastholder.
Beslutning skaber bevægelse.
Når en beslutning er truffet, opstår der ro – og derfra kan handling begynde.
Mit arbejde handler i høj grad om at skabe den klarhed, der gør det muligt at træffe beslutninger med ro i sjælen.
Når retningen er tydelig, er processen ofte mere enkel, end man forestiller sig.
Nogle forløb kræver tid.
Andre flytter sig hurtigt.
Jeg er ikke tilhænger af lange processer for processens skyld – men af effektive forløb, der skaber reel udvikling
De fleste mennesker mister på et tidspunkt kontakten til sig selv.
Måske sidder du med en følelse af ikke at kunne hitte rede i dine egne drømme? De kan føles fjerne, urealistiske eller du oplever dem måske kun glimtvis. Dette er helt naturligt, og et plateau som de fleste mennesker befinder sig på indimellem i livet. Har vi mistet kontakten til os selv, eller måske glemt at lytte til kroppen i en periode med for meget fart over feltet, så begynder vi at miste kontakten til vores indre GPS.
Det sker i spændet mellem forventninger, præstation, ansvar og pres.
Konsekvensen er ofte:
tvivl
indre uro
manglende retning
eller en følelse af at være “off”
At finde tilbage til kontakten handler ikke om at blive en anden. Det handler om at blive præcis den, du er – men uden støjen.
Min egen vej ind i det arbejde begyndte, da min krop sagde stop. Som studerende mistede jeg synet på det ene øje som følge af stress. Det blev et vendepunkt og en erfaring, som jeg i dag bruger i mit arbejde.
Jeg var på vej i en retning, der ikke var min, og kroppen ved ofte noget, før vi selv gør.
Når der er sammenhæng og balance mellem krop, tanke og handling, opstår der en anden form for stabilitet.
Herfra bliver det muligt at navigere med både præcision og ro.
At være forankret i sig selv
Vi registrerer langt mere, end vi umiddelbart kan forklare.
Intuition, stemninger, fornemmelser.
Det er ikke tilfældigt – det er information.
Jeg arbejder med åndelighed som en konkret og anvendelig dimension af menneskelig bevidsthed.
Ikke kun som noget abstrakt – men som noget, der kan bruges aktivt i beslutninger, relationer og udvikling.
Meditation og bevidsthedsarbejde er for mange en direkte vej til større klarhed, bedre regulering og dybere kontakt til egne ressourcer.
Når det integreres, bliver det ikke en pause fra livet –
men en måde at stå stærkere i det på.
Bevidsthed, energi og ånd
FAGLIGt fundament
Mit arbejde tager afsæt i psykologi og neurovidenskab og integrerer samtidig en bevidsthedsbaseret forståelse af mennesket.
Jeg arbejder med viden om hjernen, adfærd og følelsesregulering i samspil med bevidsthed, opmærksomhed, intuition og indre processer.
Forskning inden for blandt andet neurovidenskab, opmærksomhed og bevidsthed peger på, at intuition og kropslige fornemmelser rummer relevant information, som kan kvalificere vores beslutninger og handlinger.
Jeg arbejder med at gøre denne viden anvendelig i praksis, så indsigt omsættes til konkret forandring med klarhed, retning og dybde.
Du kan finde udvalgt faglig inspiration indenfor psykologi og ånd nedenfor.